Klorvand og søskendebånd: En sportsgren i harmoni med privatlivet
TEKST: CAMILLE THOMSEN & ADDIE DE LAMOTTE
FOTO: VICTOIRE
Kultur | 04/04/2025 | 11. udgave
I svømmeklubben Aarhus 1900 dyrkes der kunstsvømning. Holdets medlemmer er vidt forskellige steder i livet og på forskellige niveauer. Men i vandet er de lige. At arbejde for at blive en enhed skaber ikke kun taktfulde bevægelser; det skaber også et fællesskab, som fortsætter over vandoverfladen.
“Front pike, single leg, ned, op, en halv – nej, du kan ikke nå det, du må lave en halv.”
Kommandoerne kommer hurtigt og lige efter hinanden. De forsøger at overdøve musikken fra højtaleren, der som en bølge skyller hen over hallen. Anna Risager Lykke på 11 år svajer i vandkanten og holder øje med 23-årige Maiken Svanholms koreografi. Hun svinger selvsikkert armene rundt og forsvinder under vandet. Anna er den yngste deltager på holdet, og hun er en af dem, der har gået til sporten i kortest tid. Anna kan allerede mærke fællesskabet. Både under og over vandoverfladen.
“Det er bare et rigtig godt fællesskab. Folk tager imod en lige så snart, man kommer, og man kan være lige den, man vil være. Det eneste krav er selvfølgelig, at man skal kunne svømme,” fortæller Anna og griner.
For Anna fylder legeaftaler og hygge med de andre svømmere lige så meget som den intense disciplin.
Med stramme badehætter og klips på næserne sparker fødderne i luften i takt. Som ballerinaer i vandet drejer de elegant om hinanden. Musklerne arbejder hårdt for at holde benene lige. For ikke at falde. Men deres ben er ikke lige lange. Nogle har for længst været igennem puberteten, andre er i midten af den. Men under vandet bliver det ligegyldigt. Her skal de være synkrone og blive til en helhed.
Maiken Svanholm har tidligere været landsholdsvømmer i kunstsvømning. Hun har dyrket sporten, siden hun var syv, og har svømmet i flere forskellige kommuner. Hun har været den nye, den øvede og underviseren. Nu ser hun sig selv som storesøsteren.
“Man bruger så meget tid sammen, så man får et helt andet bånd. Det er lidt ligesom at have en kæmpe flok lillesøstre, der render rundt,” forklarer hun.
Selvom Maiken er en del af holdet, svømmer hun i dag mest solo. I Aarhus er mængden af kunstsvømmere ikke stor nok til, at et hold kan være aldersopdelt. Derfor er der også stor forskel på svømmernes niveau, hvilket Anna også til tider kan mærke.
“Jeg er nok den, der laver flest fejl. Man kan godt mærke, at vi er på forskellige niveauer, men når jeg gør det rigtigt, bliver jeg helt varm og glad indeni," siger Anna.
I takt med at svømmerne bliver ældre, stopper flere til sporten. Hverdagen overtager, og en intensiv sportsgren er tidskrævende. Fællesskabet lever alligevel videre.
“Jeg ses ikke særlig meget med gymnasievenner. Jeg ses ikke særlig meget med folkeskolefolk. Men dem, jeg har svømmet kunstsvømning med, ses jeg med flere gange om året, selvom vi bor i København, Hobro og Aarhus. Det er dem, som skal med til mit bryllup,” fortæller Maiken og smiler.
