Til prematch på Vejlbys eneste værtshus på dagen, hvor AGF og tusindvis af fans for første gang skifter postnummeret 8000 ud med 8240.
En symfoni af Safri Duos bongotrommer, stamkunder og kolde fadøl: De Hviie flytter til Vejlby
TEKST: AGNES REFSTRUP RICHTENDORFF & KRISTIAN LINDAHL
FOTO: KRISTINE BOJSEN
Kultur | 03/04/2024 | 11. udgave
En lille pige i en indkøbsvogn bliver rullet over parkeringspladsen af sin far. Hun gør store øjne og peger mod den blå- og hvidklædte flok, der er ved at samle sig på parkeringspladsen foran Beefeater Pub. Eller - som man kalder den i Vejlby - Bøffen.
Søndag 23. februar er der ikke en sky på himlen over Vejlby. Solskin og fuglekvidder præger formiddagen, som står i skarp kontrast til de mørke og triste måneder forinden. Foråret og en frisk start banker på. Et ældre par kommer ud efter pigen i indkøbsvognen og går mod deres elcykler. De er også draget til forstadens mekka, Veri Center, for at handle ind til den kommende uge.
Man skulle ikke tro, at klokken kun er lidt i elleve, da lyden af Safri Duos bongotrommer brager ud ad det det lokale værtshus. En flok unge drenge i stramme jeans og med voks i håret samles. De dasker til hinanden. Et par stykker går ind for at hente øl. Noget er under opsejling. Der er en helt særlig grund til, at alt ikke er, som det plejer ved krydset mellem Vejlby Ringvej og Grenåvej.
AGF flytter hjemmefra
I mere end 100 år har AGF spillet sine hjemmekampe for enden af Stadion Allé i naturrige og ikoniske omgivelser. Et bagtæppe, der gennem generationer har faciliteret tilknytningen til byens hold. Nu er det dog blevet tid til, at Aarhus skal have et nyt og forbedret stadion. Det betyder, at AGF skal flytte hjemmefra i en periode, mens byggeriet står på. Valget endte med at falde på forstaden Vejlby i den anden ende af byen.
I den nordlige forstad er der ikke meget, som minder om det majestætiske Kongelunden. Så langt øjet skuer, er der arkitektoniske forbiere og triste boligblokke. Til gengæld har man Østjyllands største idrætscenter. På det tilhørende stadion er der sat nye tribuner op. De skal huse de tusindvis af fans, der nu må tage turen til Vejlby for at råbe “Kom så, De Hviie”.
Om det er et arrangeret ægteskab, der ender i kærlighed, er uvist. Forfatteren til bogen 8240 Vejlby og livslang AGF-fan, Christian Henriksen, mener, at begge parter kan få noget ud af situationen.
”Normalt er vi jo mere glade for Aarhus, end de er for os. Nu kommer de herud til et rock and roll-kvarter. Det tror jeg, at de har godt af at prøve,” siger han.
Med åbne arme i Vejlby
Nu er dagen så kommet. Tusindvis af aarhusianere er draget nordpå for at se deres hold brage ud i forårssæsonens åbningskamp mod AaB i Vejlby. Derfor er der inviteret til prematch på Bøffen.
Der er op til flytningen blevet spekuleret i, hvorvidt Aarhus og Vejlby kan forenes. Ifølge Christian Henriksen burde det ikke være et problem. Man kan sagtens samles om fodbolden. Der er ingen i Vejlby, der kommer farende med høtyve.
”Vi har altid taget godt imod alle, uanset hvem de er. Dem, der er ægte vejlbyere brokker sig ikke,” fortæller han.
Fans kommer ad flere omgange gående fra busstoppestedet på den anden side af Grenåvej. I døren møder de en sky af røg, og lige til venstre for indgangen sidder ejer Gitte Høyer-Nielsen med en tæller i hånden. Hun holder et vågent øje med antallet af mennesker, der træder ind på hendes elskede værtshus.
Tik, tik, tik.
Hvis grænsen på 110 bliver overskredet, kommer myndighederne og slukker for festen. Det ville være en skam, mener Gitte Høyer-Nielsen. Selv elsker hun AGF, men lægger ikke skjul på, at omsætningen i dag også er i fokus.
”Det er da fedt at sælge en masse af dem der,” siger hun og peger på flaskerne på bordet.
Indenfor smyger folk sig forbi hinanden. Der er efterhånden ikke flere ledige borde at sidde ved. Over de brune paneler er et par lysende Jägermeister-kronhjorte hængt op. De prædiker det glade budskab om at lade sig beruse. Rundt omkring er der Ceres-bryggeriplatter. En af dem er sat i stikkontakten og lyser grønt og rødt. Længere inde, forbi de mange bordbænkesæt med rød læderbetrækning, hænger en signeret AGF-trøje i ramme. Samme sted er et blåt tørklæde spændt ud over en mosaik af klubbens våbenskjold. Ved siden af hænger mænd og kvinder i glas og ramme under teksten Mindetavle.
Et livsbekræftende fællesskab
I hjørnet af lokalet, ved siden af den indkaldte DJ, er der stillet et ekstra fadølsanlæg op. Bag det står to mænd og skænker op. Den ene er Tom Nielsen, der kalder sig for viceværten. Han bliver akkompagneret af et buldrende remix af AGF-sangen I troede vi var døde og borte.
Det er da også fodboldholdet, det handler om i dag, men der er trods alt plads til dem, der også kommer her, når der ikke er kamp.
”Jeg kan se, at der sidder en oppe i baren, der normalt ikke er AGF-fan, men han er her da alligevel,” siger Tom Nielsen bekræftende.
Netop i baren sidder Jørn Saabye og Carsten Svendsen og tænder et par smøger. De er begge kommet på stedet i over 30 år. Selvom Bøffen længe har været en officiel AGF-bar, plejer det at være et sted, hvor stamgæsterne vender verdenssituation.
“Vi kommer også lige for at høre, hvordan det går. Også hvis der er nogen, der er syge. Vi passer på hinanden,” fortæller Carsten Svendsen.
Jørn Saabye nikker:
“Bøffen betyder alt. Hvis jeg ikke var her, så var jeg på kirkegården.”
Aarhus-galskaben indfinder sig på Bøffen
Udenfor er der ved at være helt fyldt op.
Væk er børnefamilierne. Asfalten er i stedet fyldt op med unge og gamle fodboldfans. De yngste i drengegruppen fra tidligere pendulerer mellem parkeringspladsen og Netto i Veri Center. De kommer ud med pølsehorn og dåseøl. Et par mænd iført t-shirts og halstørklæder snakker med politiet, der har været her siden åbningstid.
Midt i kulissen står Villads Müller med en fadøl i hånden. Han er kommet her sammen med sin makker.
”Det er et alternativt sted, men fedt at komme lidt nordpå. Vi skal lige øve os i sådan noget som at sige hva’ så og tabe med v, som vi har hørt, at de siger heroppe,” siger han.
De glæder sig til at komme hjem til Kongelunden, men er alligevel begejstrede for den midlertidige hjemmebane.
”Lad os nu tage et mesterskab heroppe. Det vil passe ind i Aarhus-galskaben,” siger Villads Müller.
Hvis AGF skulle blive danske mestre i Vejlby, ville det ifølge Christian Henriksen være både skævt og mærkeligt. Men det ville også gå op i en højere enhed. For på trods af forskellene deler AGF-fans og Vejlby også et skæbnefællesskab.
“Vi sender på samme frekvens,” siger han.
Pas på hækken
Da klokken nærmer sig halv et, kan der næsten ikke være flere mennesker på parkeringspladsen. Et par gutter begynder at spille trommer op til marchen imod stadion. Ud fra Bøffen kommer de sidste, der skal nå at marchere med. Hele forsamlingen rykker ud på vejen. Politibetjentene følger trop. Beboerne på Tjelevej følger med fra altanerne. Et sted deroppe lyder et tågehorn. Nettomedarbejdere hænger ud ad baglokalets vinduer. Overalt filmer mobiltelefoner seancen. Bag den hvide og blå flok går et par midaldrende kvinder.
”Jeg håber bare, at de ikke smadrer vores hæk. Den er helt ny,” siger den ene. Langsomt forsvinder bølgen af klappende hænder og viftende halstørklæder rundt om hjørnet.
Hva’ så nu?
Tilbage på Bøffen er festen stadig i fuld gang. Eller det skulle man i hvert fald tro ud fra det lydniveau, som ikke helt rimer på søndag eftermiddag. Et Nik og Jay-nummer bliver ufortrødent smidt på for fuld smæk.
De tilbageværende stamkunder og fans, der ikke er lykkedes i billetjagten, har samlet sig om baren. Carsten Svendsen og Jørn Saabye er her stadigvæk. De er enige om, at det har været et godt besøg.
”Aarhus kommer her, sådan må det være. Det gør ikke noget, at der er voldsom trængsel. Bare der ikke er alarm,” siger Carsten Svendsen og tager en tår mere af sin øl.
TV’et er tændt, for om lidt begynder kampen på Vejlby Stadion, nu officielt Ceres Park Vejlby. På parkeringspladsen ligger tømte plastikkrus og cigaretskodder.
Vejlby, Bøffen og fansene fra Aarhus har gjort deres for at varme op. Sammen har de taget det første spadestik. Nu er det op til De Hviie at forløse dagen.